Vinderen af DM i Skills for faget Tagdækker

0
378
Nicolai Junge Mikkelsen DM i Skills i weekenden indenfor sit fag Tagdækker. Foto: SkillsDenmark/Per Daugaard.

Nicolai Junge Mikkelsen fra Grindsted vandt i weekenden DM i Skills som Tagdækker.

Efter tre hårde og nervepirrende konkurrencedage er danmarksmestrene fundet ved årets DM i Skills. Vinderne blev hyldet af et hujende publikum i Arena Næstved, mens Statsminister Lars Løkke Rasmussen overrakte præmier og beviser.

Nicolai Junge Mikkelsen, der går på Learnmark Horsen med læreplads hos Hetag Tagdækning Syd A/S kan nu kalde sig danmarksmester.

Underdirektør i Dansk Byggeri, Louise Pihl, glæder sig over, at der med DM i Skills bliver skabt opmærksomhed omkring de mange erhvervsuddannelser, og hun håber, at konkurrencen kan vække interessen hos nogle af de mange besøgene. Hun har selv fulgt spændt med under konkurrencen i Arena Næstved.

– Jeg bliver hvert år imponeret over, hvor dygtige og dedikerede eleverne er. Det lover godt for fremtiden, hvor vi i høj grad får brug for flere kvalificerede, faglærte medarbejdere i bygge- og anlægsbranchen, siger Louise Pihl.

Hædret for arbejdsmiljø
På konkurrencens sidste dag blev en række elever fra bygge- og anlægsfagene belønnet med en pris for på bedste vis at tage højde for sikkerhed og korrekt udførelse af arbejdet under konkurrencen. Arbejdsmiljøprisen uddeles hvert år af Branchefællesskabet for arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg.

Nicolai Junge Mikkelsen vandt Arbejdsmiljøprisen i kategoerien Tagdækker.

– Et ordentligt og sikkert arbejdsmiljø er lige så vigtigt at hædre som godt håndværk. Det er nemlig med til at sikre et godt og langt arbejdsliv. Det kan prisen være med til at gøre eleverne bevidste om, siger Mette Møller Nielsen, der er formand for Branchefællesskabet for arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg og arbejdsmiljøchef i Dansk Byggeri.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.