Trainees har skaffe 19 unge arbejde og uddannelse

0
327
19 elever går videre i job og uddannelse efter et helt nyt og utraditionelt tiltag for at få nye tagdækkere i gang hos Phønix Tag Materialer i Vejen. Foto: Phønix Tag Materialer

Et helt nyt og utraditionelt tiltag til at skaffe arbejdskraft til en branche, der mangler
arbejdskraft, er blevet en succes.

Der er tale om det såkaldte Tagdækker Trainee-forløb, som på en utraditionel måde
bringer udsatte unge og andre ledige sammen med tagdækkervirksomheder, der
mangler arbejdskraft.

Ud af 27 startende Trainees på det første hold går hele 19 direkte videre i arbejde og
uddannelse på en tagdækkervirksomhed, mens to endnu mangler en endelig
afklaring.

Direktør Paul Erik Rask fra tagpapproducenten Phønix Tag Materialer er initiativtager
til forløbet. Han sagde ved overrækkelsen af diplomer den 24. maj, at den nye model
har vist sig at virke i praksis og gerne må inspirere andre brancher.

”Vi har valgt at kombinere skoleophold tæt med praktik hele vejen igennem. Eleverne
har vist gåpåmod og har hurtigt nået et højt fagligt niveau, samtidig med at de
personlighedsudviklende kurser, bl.a. med BS Christiansen, også har gjort gavn. Jeg er
ikke i tvivl om, at de unge bliver gode tagdækkere,” siger Paul Erik Rask.

Phønix Tag Materialer har koordineret det utraditionelle forløb i tæt samarbejde med
en række private virksomheder, jobcentre over hele landet, Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) og 3F.

Ifølge Paul Erik Rask skyldes det gode resultat netop, at alle er gået sammen om at
løfte i flok for at løse en branches efterspørgsel efter arbejdskraft.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.