Hold liv i din lokale Tagdækker.

0
789
Foto: Peter Kranz, adm. direktør, Eurotag Danmark A/S.

”Sæt gang i alle de renoveringsopgaver, som kan udføres sundhedsmæssigt forsvarligt –
for eksempel fordi de foregår i det fri. Dét vil være med til at redde de mindre, lokale
håndværksfirmaer, hvis eksistensgrundlag er truet under coronakrisen”.Sådan lyder
opfordringen til landets kommuner fra tagpap-producenten Eurotag Danmark.

Coronaen har ramt landet og skyller nu også ind over byggebranchen. Bygherrer aflyser opgaver,
og hovedentreprenører lukker byggepladser. Senest har Dansk Byggeris cheføkonom, Bo
Sandberg, vurderet, at krisen kan ramme byggeriet hårdt og i samme ombæring nedjusteret sine
forventninger til dansk økonomi for 2020.
Selvom situationen kommer til ramme hele byggeriet, hersker der ifølge Peter Kranz, adm. direktør
hos tagpap-producenten Eurotag Danmark A/S, ingen tvivl om, at det i særlig høj grad bliver de
små og mellemstore håndværksfirmaer, der vil opleve de største økonomiske udfordringer – og
risikerer at måtte dreje nøglen om.

– Heldigvis har regeringen allerede vist sig handlekraftig under krisen og har for nyligt foreslået en
omfattende økonomisk hjælpepakke til små virksomheder samt udskydelse af betaling af moms og
skat for disse. Det er enormt positivt, men jeg mener godt, at vi kan gå skridtet videre, når det
kommer til, hvordan byggeriet og særligt de udsatte, mindre håndværksfirmaer kommer igennem
krisen. For her er der faktisk nu en oplagt mulighed for også at holde branchen beskæftiget.
Nøgleordet er ’renoveringer’, fortæller Peter Kranz.

Renoveringer kan redde de udsatte håndværkere
Netop som følge af coronavirussen står en lang række bygninger nemlig nu tomme. Det gælder
især offentlige bygninger, hvor landets skoler, universiteter m.m. ligger øde hen. Det giver så godt
som optimale arbejdsbetingelser for udførelse af de lovpligtige eftersyn og få færdiggjort de mange
renoveringsarbejder, der ofte vil foregå udendørs og typisk i sommerperioden. Opgaver, som er
bestilt, men blot venter på at blive sat i gang.

– Min opfordring til kommuner og andre bygherrer er klar: Sæt gang i alle de bygge- og
renoveringsopgaver, som kan udføres sundhedsmæssigt forsvarligt – for eksempel fordi de foregår
i det fri. Det vil bidrage til at holde branchen beskæftiget og kan ikke mindst være med til at redde
nogle af de mange små, lokale håndværksfirmaer, hvis eksistensgrundlag er særligt truet i disse
tider, siger Peter Kranz og fortsætter:

– Vi står i en situation, der befordrer, at vi tænker i muligheder og ikke kun i begrænsninger. Og
hvis skolen eller børnehaven alligevel trænger til maling, har vi nu en oplagt mulighed for at sætte
arbejdet i gang med det samme. Det er alt andet lige lettere at male en børnehave, når den ikke er
fuld af glade og nysgerrige børn. Og på samme måde vil det være en god idé at lakere gulvet i
sportshallen, nu hvor den alligevel ikke benyttes.

Tagpap-direktøren slår fast, at det selvfølgelig er muligt at iværksætte forsvarlige, midlertidige
løsninger, hvor håndværkerne holder forsvarlig afstand og eksempelvis får lov til at spise
madpakken i bilen eller på byggepladsen. Alt sammen fordi befolkningens sundhed og sikkerhed
selvfølgelig har førsteprioritet.

Håndværkenes overlevelse sikrer økonomien på den lange bane
At renoveringskøen er stor, er der ingen tvivl om. For få dage siden har regeringen modtaget en
samlet henvendelse fra arbejdsmarkedets parter, hvor det fremgår, at 453 renoveringsprojekter
venter – og med fordel kan igangsættes – alene i den almene boligsektor.

– Tiltag som disse bakker jeg kraftigt op om, men jeg vil i samme håndevending slå fast, hvor
vigtigt det er, at det ikke blot bliver de store aktører i byggeriet, der sætter sig på opgaverne. Jeg
mener, at det er afgørende, at de mange opgaver og udbud bliver bredt ud og delt op i forskellige
størrelser og kategorier, så de også kommer de mindre håndværksfirmaer til gavn, fortæller Peter
Kranz.

Han slår fast, at håndværkernes overlevelse også er med til at sikre økonomien på den lange
bane:

– Ved at holde liv i de lokale håndværksfirmaer mindsker vi samtidig behovet for nødløsninger i
form af eksempelvis kompensationer og dagpenge. Dét er ikke kun med til at holde byggeriet – og
håndværkerne – i gang nu og her. Det er også et langsigtet økonomisk initiativ, der begrænser
konkurser og arbejdsløshed og dermed bidrager til at afhjælpe den økonomiske krise, som med
sikkerhed kommer efter coronakrisen, siger Peter Kranz og afslutter:

– Så lad os gøre, hvad vi kan for at holde liv i de små, lokale håndværkere. For det er muligt, at vi
prioriterer det uden at gå på kompromis med vores sikkerhed og sundhed.

Skriver Eurotag Danmark A/S i en Pressemeddelelse.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.